Har du smerter inderst i munden bag dine tænder? Så kan det være du har en visdomstand på vej. Måske har du allerede en visdomstand ude, men den sidder ikke korrekt, og dette kan forvolde store smerter og problemer. Tandpiner er på ingen måde fede at leve med, og ofte er det kun noget, der bliver værre, hvis ikke du får buk med problemet.

Hvad er en visdomstand?

En normal voksen person har mellem 28 og 32 tænder i munden. Dertil kan vi i løbet af vores teenage eller voksenliv opleve at få op til 4 ekstra tænder bagerst i munden, og disse kaldes visdomstænder. Det er meget forskelligt, hvornår man får sine visdomstænder. Det er faktisk også mange, som slet ikke får visdomstænder i munden. Nogen lever hele deres liv uden at se eller mærke skyggen af de ekstra tænder bagerst i munden.

Det er ikke altid at man mærker til det, når visdomstænderne gror ud, andre oplever store smerter og irritationer, når visdomstanden melder sin ankomst. Nå man oplever problemer med sine visdomstænder er det oftest fordi, at der ikke er plads i munden til, at den kan sidde korrekt. Den kan komme til at vokse skævt og i værste tilfælde skubbe til ens andre tænder, hvilket kan forårsage tandpiner. Der er også stor risiko for betændelsestilstande i munden, hvis visdomstanden bryder forkert frem. Her danner der sig nogen gange en betændelsesbyld bagerst i munden, hvilket af gode grunde føles rigtig smertefuldt.

Når visdomstanden driller

Du er ofte ikke i tvivl, når den er gal med dine visdomstænder. Smerterne er akutte og specifikt lokaliseret bagerst i over eller undermunden. For det meste skyldes smerterne at visdomstanden vokser forkert. Det kan være at den har retning direkte ind i nabotanden, i tungen eller bagerst i kæben.

Dette gør naturligvis utrolig ondt, og desværre er visdomstanden ikke selv særlig god til at skifte retning. Derfor er det bedst at få visdomstanden fjernet hurtigst mulige, før den forvolder større problemer. Hvis man lader tilstanden blive for længe, så kan man på længere sigt komme til døje med infektioner og caries i tænderne.

Derfor får du tandpine af din visdomstand

Der er flere grunde til, hvorfor din visdomstand gør ondt. For det første er det normalt at du føler smerte, når en ny tand bryder frem i munden. Tandpinen kan også skyldes at visdomstanden skubber til nabotanden, fordi den mangler plads i munden.

I nogle uheldige tilfælde kan en visdomstand forvolde tandkødsbetændelse og andre infektionstilstande på grund af den uheldige placering i munden. Når tanden kun er delvist frembrudt, så kan det være svært at rengøre den ordentlig, hvilket gør bakterier og madrester kan sætte sig omkring området. Dette kan inficere tandkødet og give rigtig slemme smerter.

Sådan fjerner tandlægen visdomstanden

Ikke alle behøver få fjernet visdomstænder. Det er normalt at mærke smerter i munden, når visdomstanden bryder frem. Du kan mærke med tungen, om den er brudt frem og sidder korrekt bagerst i munden, og i så fald behøver den ikke fjernes.

Hvis tandpinen fortsætter og visdomstanden ikke bryder frem i en ordentlig position, så bør den fjernes hurtigst muligt. Visdomstanden skal fjernes af din tandlæge. Hvis visdomstanden er synligt frembrudt, kan den i fleste tilfælde trækkes ud af din tandlæge. Er den derimod stadig dækket af tandkødet, så skal der operativt laves et lille snit for at kunne tilgå tanden.

Naturligvis foregår behandlingen under lokalbedøvelse, så du ikke mærker noget til indgrebet. Efterfølgende er det normalt at døje med smerter og ubehag, som skal smertebehandles indtil helingen er komplet. De fleste vil opleve en fuldkommen heling efter allerede et par uger.