Home Foreninger Hvad er bedst? Halloween eller fastelavn?

Hvad er bedst? Halloween eller fastelavn?

0
Hvad er bedst? Halloween eller fastelavn?

Diskussionen har været oppe og vende en million gange. Det er lidt lige som med fodbold, at man holder med et bestemt hold, når der debatteres halloween vs. Fastelavn. Du kender sikkert typen, der bander halloween langt væk og kun holder på fastelavn, da det er den udklædningsfest, de fleste danskere er vokset op med. Andre er mere til halloween, da der er mange flere uhyggelige elementer i det. Men hvad er forskellen egentlig, og hvad er du til?

Hvad er forskellen på halloween og fastelavn?

Først og fremmest, så skal det understreges, at fastelavn og halloween absolut intet har med hinanden at gøre. De er derfor på den måde ikke ”konkurrenter”. Den sædvanlige traver med, at halloween er en amerikansk tradition, kan godt pakkes væk igen. Halloween stammer nemlig fra Europa. De europæere, der immigrerede til USA i sin tid, tog højtiden med sig.

Til halloween mindes man de døde. Grunden til at man klædte sig ud til at starte med, var for at skræmme de onde ånder væk eller narre dem til at tro, at man selv var en af de døde, så de ikke ville hjemsøge en. I Europa brugte man sukkerroer som lanterner med lys i, men da udbuddet af sukkerroer var meget lille i USA, valgte man at benytte sig af græskar.

Fastelavn og halloween traditioner

Fastelavn er en katolsk tradition. Her skulle man smovse og tømme spisekammeret, så man var klar til fasten, som var en måde at komme i kontakt med det spirituelle inden påsken og opstandelsen. Det var i starten kun de voksne, der klædte sig, hvorimod det nu om dage i største grad er blevet til børnenes fest. Der er også sket en ændring i den måde, vi slår katten af tønden på. Førhen var der en levende, sort kat i tønden, som man mente symboliserede uheld. Nu om dage er den heldigvis bare fyldt med slik og godter.

Halloween har nogle elementer i sig, der især tiltaler unge og voksne. Gyseraften, vilde kostumer og uhyggelig pyntning af hjemmet. Her kan man klæde sig ud som alt fra dyreverdenen til uhyggelige spøgelser og klamme zombies.

Fastelavn er i højere grad børnenes fest, hvor de klæder sig ud i nuttede kostumer. Der afholdes dog også en del voksenfester til fastelavn. Her er udklædningen dog ikke i så høj grad uhyggelig, men det er mere kostumer fra dyreverdenen, der dominerer. Det kan eksempelvis være en fræk kanin, en plysset leopard eller en fjollet abe – eller den snart ikoniske hestehoved maske. Der findes et væld af frække, søde og sjove kostumer inden for dyreverdenen.

Find hotte, klamme, sjove eller smarte kostumer online

Vil du gerne gøre et godt indtog til festen, så find et smart kostume på nettet. Her vil du nemt kunne finde et gakket, frækt eller smart kostume, der vil få dig til at skille dig ud fra mængden. Det er også online, du finder de bedste priser på kostumer til halloween og fastelavn.

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk